Lýsing
En stilling som overlæge i psykiatri ved Psykiatrisk Center på Landssygehuset er ledig til besættelse pr. 01.10.2025 eller efter nærmere aftale.
Psykiatrisk Center er øernes eneste hospitalsbaserede psykiatri. Vores vision er at skabe en psykiatri, hvor rehabilitering og recovery er afgørende i processen, og som i organiseringen tager udgangspunkt i de særlige udfordringer som det lille samfund stiller.
Der arbejdes også mod yderligere afstigmatisering af psykiatrisk sygdom og et forbedret behandlingstilbud til intercurrent somatisk sygdom. Dette søges opnået ved samarbejde og samlokalisering med somatiske afdelinger i den nye sygehusbygning, hvor der forventes at psykiatrien flytter til i løbet af 2025.
Der er gode muligheder for forskning og målrettet kvalitetsarbejde, hvor vi arbejder efter forbedringsmodellen Ouality Improvement.
Idet Psykiatrisk Center varetager den samlede voksenpsykiatriske behandling på Færøerne, giver stillingen således mulighed for kendskab til et bredt spektrum af arbejdsområder.
På det nye center er der 25 indlæggelsespladser i kombineret lukket/åbent afsnit med intensivt underafsnit. Der er afsnit for dagbehandling og ambulatorium i kombination med distriktspsykiatrisk service. Der er etableret flere teams, f.eks. gerontopsykiatrisk team, DAT team og opsøgende distriktsteam. Der er nøglepersonsområder, f.eks. oligofrenipsykiatri, der varetages af lokale nøglepersoner samt konsulenter.
Der er gode forskningsmuligheder på Landssygehuset, og Psykiatrisk Center har deltaget i flere forskellige forskningsprojekter og der er ønske om iværksættelse af yderligere lægefaglig psykiatrisk forskning.