Lýsing
Vi søger en reservelæge (prekursist), der har gennemgået en introduktionslægestilling i anæstesiologi og har lyst til at arbejde på en tværgående anæstesiafdeling. De særlige forhold på Færøerne betyder, at man arbejder tæt sammen med en lille gruppe kollegaer og at man involveres i alle typer opgaver inden for anæstesi og intensiv.
På Bráðdepilin (anæstesi/intensiv afdeling) vil vi kunne tilbyde dig, et spændende alsidigt og fagligt job. Vi er i stand til, at tilbyde dig alle de opgaver, som er nævnt i Porteføjlen for en introduktionslæge i anæstesiologi og mere til. Således vil en reservelæge kunne styrke sin anæstesiologiske basisviden, og derved kunne ruste sig til fremtiden inden for anæstesiologien, hvis det er den vej man ønsker at fortsætte. Mulighederne for supervision er gode, og man vil fagligt blive udfordret i trygge rammer.
Da der ikke er andre reservelæge på Bráðdepilin, vil du kunne få stor indflydelse på hvilke fagområder-/opgaver du ønsker at fokusere på, i tæt samarbejde med afdelingens speciallæger. Der er reservelæger på medicinsk, kirurgisk og psykiatrisk afdeling. Landssjúkrahúsið har en størrelse så man kommer hinanden ved i dagligdagen, både fagligt og socialt.