KRIMINALFORSORGIN (Færøerne Arrest)
Útgivið
30. november 2022
Útgongur
15. december 2022
Staður
Faroe Islands
Starvsstaður

Lýsing

Håndværker eller tilsvarende søges til uddannelsen som værkmester til Færøerne Arrest, Kriminalforsorgen Hovedstaden.

Har du bred faglig erfaring inden for det håndværksmæssige? Og kan du planlægge og arbejde selvstændigt?  har vi måske stillingen til dig.

Stillingen er en fuldtidsstilling fordelt på dagtjeneste mandag til fredag og forventes besat pr. 1. februar 2023 eller snarest derefter.

Om stillingen
Vi tilbyder en spændende uddannelse med mange udfordringer, ansvar og indflydelse i et miljø, hvor tværfagligt samarbejde er i højsædet.

De daglige arbejdsopgaver består hovedsageligt af:

  • Beskæftigelse og kompetenceudvikling af de indsatte gennem en høj grad af relationsarbejde
  • Udvikling af nye produkter
  • Kontakt til eksterne samarbejdspartnere og virksomheder
  • Tage aktivt del i de indsattes sagsbehandling, i samarbejde med socialrådgivere og kontaktpersoner
  • Administrativt arbejde omkring aflønning af indsatte.

Vi søger en medarbejder, som:

  • har bred faglig erfaring inden for det håndværksmæssige. Er faglært snedker/tømrer, hvilket dog ikke er et krav, hvis du er den rette person og har erfaring inden for fagområdet.
  • har hænderne skruet rigtigt på, og som ikke er bange for at deltage i mange forskellige arbejdsråder sammen med dine kollegaer på tværs af fagligheder
  • kan planlægge og arbejde selvstændigt
  • er psykisk robust, har et godt humør, er positiv og udadvendt.
  • trives i den daglige omgang med de indsatte, og har evnen til at motivere de indsatte til beskæftigelse og uddannelse.

Søg stillingen

  • Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal sendes til arrest@krfo.dksenest torsdag den 15. december 2022
  • Bemærk, du skal kunne bestå fysisk test, se nedenfor, for at komme i betragtning.
  • Hvis du allerede er ansat som tjenestemand i kriminalforsorgen skal du tillige indhente en bedømmelse/udtalelse fra din nærmeste leder. Bedømmelsen skal uploades senest den 20. december 2022.
  • Indledende samtaler forventes afholdt den 16. eller 19. december 2022, og fysiske tests afholdes i DK den 11. eller 18. januar 2023. Efter bestået test, afholdes endelig samtale.
  • Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte enhedsleder Heðin Askham på telefon +298 233803 eller enhedschef Elkin Klettheyggj på telefon +298 233802.

Om Værkmesteruddannelsen
Værkmestre i kriminalforsorgen tilhører den uniformerede gruppe og skal derfor gennemgå en del af den samme uddannelse som fængselsbetjente.

Uddannelsen tager 2 år og består af korte skoleforløb og hovedsageligt praktisk oplæring i arresten. Du kan læse mere om værkmesteruddannelsen her: www.kriminalforsorgen.dk

Værkmester - Kriminalforsorgen

Til optagelsesprøven bliver kandidaterne testet på deres kommunikative evner på dansk, både mundtligt og skriftligt.

Endvidere skal det bemærkes at der skal bestås en fysisk test og en samtale  Uddannelsescenteret for at komme i betragtning til jobbet. Du kan www.kriminalforsorgen.dk se processen.

Bliv fængselsbetjent | Vi arbejder for mennesker og samfund (blivfaengselsbetjent.dk)

Uddannelsen til værkmester tager 2 år og uddannelsesstedet er Færøerne arrest. Derudover vil der være skoleophold på et par måneder på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i Birkerød. Du får løn under hele uddannelsen.

Spørgsmål vedr. uddannelsesforløbet kan rettes til HR-konsulent Ann Hjøllund Topp på telefon 7255 9016.

Om Institutionen
Færøerne Arrest er en del af Institution Østsjælland, Bornholm og Færøerne, som herudover består af Engelsborg Udslusningsfængsel, Brøndbyhus Udslusningsfængsel, Ungekriminalforsorgen, KiF Glostrup, KiF Hillerød, KiF Bornholm, KiF Færøerne samt Færøerne Arrest.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til Tjenestemandsloven og lønindplacering sker i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark og principperne i Ny Løn. Stillingen er indplaceret i løngruppe 2 eller løngruppe 3, provinssats. Ansættelse i løngruppe 3 sker, såfremt du har en relevant faglig uddannelse.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-medarbejder Sanne Myllerup på e-mail: sanne.myllerup@krfo.dk

  • Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner.
  • Arbejdsstedet er Færøerne Arrest.
  • Stillingen er på 37 timer ugentligt, og arbejdstiden er fordelt på dagtjeneste mandag til fredag.
  • Tiltrædelse forventes pr. 1. februar 2023 eller snarest derefter.

Om Kriminalforsorgen Hovedstaden
Kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, Transport og bevogtningsenheden, Ungekriminalforsorgen, et åbent fængsel, et udrejsecenter, et udlændingecenter, otte arresthuse, fem afdelinger i friheden samt tre udslusningsfængsler, som geografisk ligger i Københavnsområdet, Nordsjælland, på Bornholm og Færøerne.

Området har ca. 1250 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, transportbetjente, værkmestre, institutionsmedarbejdere, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, køkkenmedarbejdere, servicemedarbejdere, akademikere og administrative medarbejdere.

For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

Kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.

 

Líknandi størv

Umbið Persónliga Fráboðan

Tygum fáa nú starvslýsingar sum passa til núverandi leiting.

T-post Fráboðan

T-post Fráboðan vera sendar tygum Umbið

 

Persónligi RSS Føðari

Tygara persónligi RSS Føðari er niðanfyri, avrita og set í tygara RSS lesara.
Umbið