Lýsing
Serviceorienteret POLSAS-supporter til politiets sagstyringssystem
Hvidovre, Rigspolitiet, Koncern IT
Vil du være med til at supportere Færøernes Politi og deres brug af POLAS?
Er du serviceorienteret og lytter opmærksomt til brugerens situation og behov før du foreslår en løsning? Og kan du med klar og imødekommende kommunikation hjælpe med at løse både tilbagevendende og ukendte problemer? Så har du nu muligheden for at blive vores nye kollega.
Din rolle
I forbindelse med at Færøernes Politi står klar til at benytte POLSAS, er du med til at sikre, at der fra projektets start udvikles og tilpasses løsninger, der giver optimal anvendelse af systemet. Du får en enestående chance for at bidrage til implementeringen af POLSAS i Færøerne i tæt samarbejde med en række kolleger.
Efter implementeringen bliver du den primære POLSAS-supporter for Færøernes Politi og dine nærmeste samarbejdspartnere bliver derfor også dine kolleger i Færøernes Politi.
I din hverdag vil du indgå i vores POLSAS-team, der pt. består af otte POLSAS-eksperter, der med forskellig faglig baggrund og erfaring har det forkromede overblik over systemets funktionalitet, anvendelse og udvikling.
Som POLSAS-supporter indgår du i vores landsdækkende POLSAS-support organisation. På tværs af landets politikredse understøtter og løser vi opgaver, så som:
• Support af de lokale superbrugere
• Undervisning af systemets funktionaliteter og processer for god sagsstyring
• Foretager fejlrettelser, som brugerne ikke selv har adgang til at foretage
• Identificerer eventuelle fejlkilder og ændringsmuligheder i politiets sagsstyringsdatabaser
• Herudover er der forskellige ad hoc-opgaver af administrativ karakter
Du bliver tilknyttet sektionen POLSAS, der er forretningsmæssig systemejer for en række af politiets IT-systemer og har ansvaret for, at de udvikles og anvendes på en måde, der bedst understøtter de politifaglige opgaver og overholder gældende lovgivning. Et af de disse systemer, er POLSAS, der anvendes til håndtering og dokumentering af størstedelen af politiets arbejde og har ca. 12.000 brugere.
Som ansat i Rigspolitiets Koncern IT får du indgående kendskab til, hvordan kollegerne i politikredsene og i Rigspolitiet arbejder, og bidrager til at øge effektiviteten og professionalismen i en organisation, der varetager en vigtig samfundsmæssig opgave.
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har god allround it-forståelse, og at du generelt er yderst it-minded. Du har måske en relevant uddannelsesmæssig baggrund, men vigtigst er din lyst og evne til at sætte dig ind i politiets arbejdsgange og i sagsstyringssystemets funktionalitet og anvendelse. Hvis du i forvejen har erfaring fra politiet, med POLSAS og/eller andre af politiets centrale systemer, vil dette være en fordel.
Som person besidder du et veludviklet servicegen og går positivt til både små, store og svære opgaver. Du er fagligt engageret og møder alle kolleger i dansk politi med samme imødekommenhed, og leverer gode løsninger og oplevelser til brugerne, også i pressede situationer.
Politiet er en foranderlig og travl organisation, så med afsæt i dine gode samarbejdsevner skal du prioritere, planlægge og koordinere dine opgaver med sektionen og dine POLSAS-support-kolleger, og vægte dokumentation af de løbende fremskridt højt.
Du er lydhør over for andres synspunkter og god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt, så du kan gøre komplekse problemstillinger forståelige for kolleger med andre kompetencer.
Da din stilling bliver at understøtte Færøernes Politi, vil der især i starten være en del rejseaktivitet til Færøerne. Idet landet ligger geografisk i en anden tidszone må du forvente, at en stor del at din arbejdstid er tilpasset denne.
Det vil være en fordel, hvis du taler færøsk, men det er intet krav.
Ansættelsesforhold
Du vil blive ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område. Du vil være omfattet af ”Organisationsaftale mellem Finansministeriet, HK/Stat, Dansk Laborant-Forening og SAMDATA for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK)”.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du henvende dig til sektionsleder Helene Hjortholm på tlf. 2518 4147 Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Om Rigspolitiet
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks 12 politikredse og politiet i Grønland og på Færøerne. Vi udvikler strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, indkøb af politiets udstyr og køretøjer, personale og uddannelse, internationalt samarbejde, kriminalteknik og efterforskningsopgaver.
Sikkerhedsbevidstheden i politiet er høj og ansvaret for politiets informationssikkerhed påhviler alle ansatte i politiet.