Lýsing
Danmarks Fængsler í Føroyum søger en faglig leder til fodlænke- og tilsynsafdelingen.
Vi leder efter dig, der kan skabe faglig udvikling gennem sparring, feedback og tydelig ledelse. Du kan allerede kende Danmarks Fængsler indefra og have erfaring fra vores område, eller du kan komme med erfaring fra en kommune eller anden organisation med fokus på myndighedsarbejde, socialfaglige indsatser eller komplekse regelsæt.
Det vigtigste er, at du har lyst til at stå i spidsen for et stærkt fagligt miljø, skabe retning for medarbejderne og sikre høj kvalitet i opgaveløsningen.
Din vigtigste opgave
Du skal skabe retning for den faglige kvalitet, understøtte medarbejdernes udvikling og bidrage til, at lovgivning, faglige metoder og organisatoriske mål omsættes til god praksis i hverdagen.
Du bliver leder for engagerede og fagligt stærke medarbejdere, og du får en central rolle i at sikre kvaliteten i afdelingens opgaver og afgørelser.
To forskellige faglige miljøer men samme ledelsesopgave
Fodlænke Færøerne
I fodlænkeafdelingen arbejder vi med elektronisk overvågning som afsoningsform. Her bidrager medarbejderne til, at mennesker kan afsone deres straf i eget hjem under faste rammer og kontrol.
Arbejdet kræver høj faglig kvalitet, sikker drift og et stærkt blik for både mennesker og regler.
Tilsynsafdeling Færøerne
I tilsynsafdelingen fører vi tilsyn med betinget dømte, prøveløsladte, foranstaltningsdømte og klienter i samfundstjeneste.
Tilsynsafdelingen udarbejder også personundersøgelser til retten. Nogle af tilsynsafdelingernes klienter er pålagt særvilkår såsom misbrugsbehandling eller psykiatrisk behandling.
Vi arbejder for at forebygge ny kriminalitet gennem tilsyn, kontrol, motivation og samarbejde med kommuner, psykiatri, politi og andre samarbejdspartnere.
Dine opgaver
Som enhedsleder skal du blandt andet:
- sikre høj faglig kvalitet i opgaveløsningen
- understøtte medarbejdernes faglige udvikling gennem sparring, feedback og læring
- omsætte lovgivning, retningslinjer og faglige metoder til praksis
- bidrage til ensartethed og kvalitet i sagsbehandling og afgørelser
- skabe retning og sammenhæng i hverdagen
- understøtte et godt arbejdsmiljø og høj trivsel
- samarbejde tæt med enhedschef, kolleger og eksterne samarbejdspartnere.
Hvem er du?
Du kan være uddannet socialrådgiver eller have erfaring inden for det socialfaglige område.
Du er nysgerrig på faglig udvikling og motiveres af at skabe resultater gennem andre.
Du har erfaring med myndighedsarbejde eller lyst og evne til hurtigt at sætte dig ind i et juridisk og regelstyret område.
Derudover forestiller vi os, at du:
- har erfaring med ledelse eller faglig koordinering
- trives med at give feedback og udfordre faglige perspektiver
- kan omsætte komplekse regler og krav til forståelig praksis
- kommunikerer tydeligt og skaber tillid
- har blik for både kvalitet, mennesker og resultater
- arbejder struktureret og følger op på aftaler og mål.
Derfor skal du vælge os
Hos Danmarks Fængsler í Føroyum får du mulighed for at:
- stå i spidsen for et vigtigt fagligt område
- udvikle medarbejdere og faglige miljøer
- få sparring, supervision og muligheder for egen ledelsesudvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du er ikke omfattet af reglerne om højeste arbejdstid (tjenestetid). Som udgangspunkt er din arbejdstid gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Du har pligt til at påtage dig merarbejde.
Stillingen er til besættelse søndag d. 1. november 2026 eller snarest derefter.
Hvis du er uddannet socialrådgiver, sker ansættelse og aflønning efter gældende fællesoverenskomst (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for socialrådgivere i staten.
Ansættelse og aflønning fastsættes i henhold til relevant gældende overenskomst afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med stillingsindholdet.
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
Arbejdsstedet er fodlænke- og tilsynsafdeling Færøerne, Jónas Broncksgøta 21, 100 Tórshavn.
Ansøgning
Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.
Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest tirsdag d. 15. september 2026.
Vi forventer at indkalde til samtale umildbart efter ansøgningsfristen.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.
Danmarks Fængsler ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte fg. enhedschef Annika West på tlf. +45 7255 4731.
Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
I alt ca. 2300 ansatte.
For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk.
Sí lýsing her